Sådan springer du frem i dit Buddio-forløb

Du kan springe frem i dit aktive Buddio-forløb, hvis du er klar til næste træning og gerne vil aktivere den før tid. (Anbefales ikke)

Det er dog ikke nødvendigt at skynde sig gennem et Buddio-forløb. Forløbet er bygget op, så du kan udvikle dig til hver træning, og forløbene er designet til at du og din krop får den mest optimale restitutionsperiode. Brug derfor kun funktionen, når det føles som det rigtige valg for dig.

Trin for trin: Spring frem i dit forløb

1

Åbn Buddio-appen og gå ind på dit aktive forløb.

2

Find din træning du gerne vil springe frem til

3

Hold fingeren nede i 3 sekunder på den træning du gerne vil springe frem til.

4

Dit forløb springer nu frem, og tilpasser sig den nye aktive træning.

Godt at vide

At springe frem er en mulighed, ikke et mål i sig selv. Du bliver ikke bedre af at være hurtigst gennem et forløb. Du bliver bedre af at træne på et niveau, hvor du kan være med, mærke kroppen og have lyst til at komme afsted igen.

Hvis du er i tvivl, er det ofte bedre at gentage en træning eller blive på samme trin lidt længere. Det giver dig en stærkere base og kan gøre næste skridt lettere. Især hvis du er ny i løb, kommer tilbage efter en pause eller tidligere har haft svært ved at holde kontinuiteten, kan tålmodighed være en stor fordel.

Brug også din hverdag som pejlemærke. Hvis du har sovet dårligt, har haft en stressende uge eller føler dig usædvanligt træt, behøver du ikke flytte frem, bare fordi du havde planlagt det. Buddio skal passe ind i dit liv – ikke omvendt.

Hvis det næste trin føles for svært, kan du altid vælge at springe tilbage igen eller starte roligere op. Det vigtigste er, at du bevarer lysten til at bevæge dig.

Download din løbeven og coach

Buddio